
Natur/Teknik
Planteprojekt 6.x
Her kan du lære mere om Vintergæk!
Hvis du ser en vintergæk, kan du være sikker på at foråret er på vej.
Det botaniske navn for almindelig vintergæk er Galanthus nivalis, og den vokser vildt i sydeuropæiske bjergskove og bjergkrat. Her trives den i en porøs skovbundsjord. Men vintergæk er blevet en så almindelig haveplante, at den nu også er mange steder uden for dens naturlige vokseområde. I mange danske skove, hegn og krat dukker der grupper af vintergækker op.
Vintergæk er i amaryllisfamilien Amaryllidaceae, samme familie som bl.a. påske- og pinseliljer, dorthealilje, og amaryllis.
Almindelig vintergæk Galanthus nivalis er en lav løgplante som bliver omkring 10 –20 cm høj. Den blomstrer fra februar til april alt afhængig af vinterens forløb. Der er en hvid blomst for enden af en grøn stilk. Dens inderste kronblade har en grøn aftegning mod spidsen. Bladene er lange og tynde, og selve løget er ovalt og næsten hvidt.
Alle vintergækker er lette at have med at gøre. Når løgene skal sættes, er september et godt tidspunkt. De skal ned i 7–10 cm’s dybde og gerne i en porøs jord. Man kan sagtens flytte vintergækker i blomst, bare man flytter en hel klump af gangen. Selve formeringen kan ske ved at dele en klump, efter blomstring. De kan naturligvis også sås, og når der dukker vintergækker op de mest mærkelige steder i haven, skyldes det, at myrerne flytter frøene.
Billede bagved er et billede af en dobbelt vintergæk.
Håber I kunne bruge det til noget.