
Natur/Teknik
Planteprojekt 6.x
Her kan du lære mere om stankelben!
Stankelben er en grålig »myg« i overstørrelse. Den har lange, tynde ben og vinger. Selv om den ser vild ud, gør den ingen skade. Det gør larverne derimod. De er grå og cylinderformet. Hunnerne lægger æg i græsområder på fugtig bund, og larverne æder rødderne af græs. I haverne gør de især synlig skade på græsplæner. Det ses som store felter med dødt, vissent græs.
En hun har en tilspidsede bagkrop og hannerne har en mere cylindrisk bagkrop.
Stankelben lever af nektar og plantesaft. De unge larver lever af døde plantedele. Stankelben er byttedyr for svaler, fluesnappere, flagermus, hvepse og guldsmede. Larverne bliver ædt af krager, stære og viber. Desuden æder rovbiller og løbebiller, snyltehvepse og rovnematoder nogen af larverne.
Stankelben flyver i månederne juli–september hvor de opsøger fugtige steder og parrer sig. Hunnen lægger æg enten ved at lade dem falde under flyvning eller ved at placere dem løst oven på jorden. Hver hun kan lægge 300–400 æg. De udklækkes efter 15 dage.
Larverne graver underjordiske gangsystemer med huller til udluftning, så de kan søge føde på overfladen om natten. De æder nu spirende frø og rødder af græs i nærheden af udluftningshullerne. Når de er udvoksede, forpupper de sig i jorden. De kommer frem som voksne i løbet af sommeren.